Nyheder

Hos Tankefuld Rideklub skal det være rart for alle at være.

Du kan gå til ridning i klubben, uanset om du aldrig har siddet på en hest før, eller om du er en rutineret rytter.

Vi har ud over de gængse hold også oprettet mini-dressur og voksen/barn-hold.

Vores undervisere er dygtige og engagerede. De har stor erfaring både med at undervise, og med heste og ridning. Husk at melde afbud til din underviser, hvis du ikke kan komme.

Derudover afholder vi ridelejre i August måned.

Undervisningen foregår i ridehal 2, og varer 1 time. Indimellem foregår undervisningen også i skoven.

I hal 2, har vi en lille rytterstue med plads til forældre og søskende. I er også meget velkomne til at benytte den store rytterstue i hal 1.

Som ny skal du huske at medbringe
1. En sikkerhedsgodkendt ridehjelm. Du kan låne ridehjelm hos os, de første gange du rider. En cykelhjelm kan også bruges de første gange.
2. Bukser uden for mange sømme samt støvler med en lille hæl.
 3. Ved springning skal alle benytte sikkerhedsveste og gerne også ved al anden ridning.
 
Husk at møde op i god tid, min. 30 min, da det er meget vigtigt at have god tid til klargøring af den pony eller hest, som du skal ride på. Husk at feje, når du har sadlet op og af. I al omgang med ponyen/hesten, både i stalden, og ved ridning skal du have din ridehjelm og ridestøvler eller korte støvler på. Afsæt desuden ca. 15 min til sadle af, strigle og sætte din pony/hest tilbage på løsdrift eller fold.
 
Der undervises ikke på helligedage og i skolernes ferie. Dog må 1/2 parter ride 1 time på den dag, hvor der skulle have været undervisning.
Rideskolen har lukket i Juli måned, da ponyerne/hestene er på sommergræs og er desuden betalingsfri.

Rideskolen følger skolernes ferier og fridage. Det betyder at der i nogle måneder er færre ridetimer end i andre - men dette er indregnet i betalingen så man betaler det samme i alle måneder.

Klubben har sikkerheden i højsædet. i ridning og daglig gang på Tankefuld Rideklub sker på eget ansvar, og vi har ikke en forsikring, der dækker personskade under ridning eller ved anden omgang med hesten. Vi opfordrer derfor alle medlemmer til at tegne en fritidsulykkeforsikring samt at overholde gældende regler for sikkerhed. Læs i øvrigt klubbens ordens- og sikkerhedsregler under fanen ”om os”.

Hvis du har lyst til en GRATIS prøvetime, skal du blot ringe eller sende en sms til os på tlf.: 41 58 80 61, så finder vi en tid til dig

Hold i dag
Instagram
Vi takker vore sponsorer