Vedtægter Tankefuld Rideklub

§ 1.

Navn: Tankefuld Rideklub

Fork: TFR

Klubbens hjemsted: Svendborg Kommune.

§ 2.

Klubbens formål er:

– At skabe et miljø med fællesskab, frivillighed og passion for heste

– At fremme interessen for ridesporten, og oplære især ungdommen, uanset

økonomiske, politiske, religiøse, etniske eller sociale relationer, i alt vedrørende

hestens brug og pleje

§ 3.

I rideklubben kan optages senior- og junior-medlemmer. Unge mennesker kan kun optages

som junior-medlemmer til og med det år, de fylder 18 år. De er ikke valgbare til bestyrelsen og

har først stemmeret fra det tidspunkt, de er fyldt 18 år, se dog §8.

Passive medlemmer kan optages i klubben uden ret til at deltage i ridesportslige aktiviteter.

Medlemsskabet er gældende fra den dato kontingentet er modtaget af TFR.

Kvitteringen for betaling er medlemsbevis

Optagelse af umyndige kræver samtykke fra forældre/værge.

Udmeldelse skal ske skriftlig til bestyrelsen med mindst 1 måneds varsel til 1. januar eller 1.

juli.

§ 4.

Klubbens medlemmer og dens bestyrelse hæfter ikke for klubbens gæld eller andre

forpligtelser.

Klubben tegnes af formand, næstformand og kasserer. Formand og kasserer har adgang til klubbens bankkonti.

§ 5

Bestyrelsen kan meddele karantæne af nærmere fastsat omfang, dog max. 2 måneder, til et medlem, der gør sig skyldig i usportslig optræden , eller på anden måde opfører sig til skade for klubben. For at denne beslutning skal være gyldig kræves, at mere end halvdelen af samtlige bestyrelsesmedlemmer stemmer for karantænen.

Medlemmet skal have adgang til at udtale sig over for bestyrelsen, inden afstemning finder sted.

§ 5 a.

I særlige tilfælde kan bestyrelsen indstille til generalforsamlingen, at et medlem udelukkes fra klubben i et nærmere angivet tidsrum over 2 måneder. På general-forsamling afgøres sagen ved skriftlig afstemning, og for vedtagelsen kræves et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer (blanke stemmer tæller som afgivne).

Medlemmet har krav på at være til stede og forsvare sig.

§ 6.

Medlemskontingentet fastsættes for 1/2 år ad gangen.

For alle medlemmer opkræves medlemskontingent halvårligt forud og er forfalden til betaling den 1. januar og 1. juli. Er kontingentet ikke betalt senest 3 måneder efter forfaldsdato, kan medlemmets rettigheder ophøre, og vedkommende kan kun genoptages på ny mod betaling af restance samt kontingentpåløb, indtil lovlig udmeldelse har fundet sted.

Forfaldent kontingent skal betales uanset ophør af medlemsrettigheder. Bestyrelsen kan slette et medlem, der ikke har betalt kontingent rettidigt, og som heller ikke har betalt senest 14 dage efter at have modtaget påkrav herom.

Bestyrelsen er bemyndiget til at ændre på alle øvrige kontingentsatser, men med ansvar overfor generalforsamlingen.

I mellem perioden 1/1-1/7 eller 1/7-1/1 så betaler man et helt medlemskab, og næste ordinære betaling finder sted enten 1/1 og 1/7.

 

§ 7.

Klubbens anliggender varetages af en bestyrelses på mindst 5 medlemmer, der alle skal være

fyldt 18 år.

Bestyrelse samt 2 suppleanter vælges på generalforsamling.

Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand og kasserer.

Juniorerne, der har taleret, vælger 2 juniorrepræsentanter samt 1 juniorsuppleant. De valgte

må ikke være fyldt 18 år i det år, de vælges.

I tilfælde af vakance for formanden eller andet bestyrelsesmedlem indtræder en af suppleanterne i bestyrelsen. Såfremt suppleanternes pladser er vakante, supplerer bestyrelsen sig selv indtil næste generalforsamling. Efter indtræden eller supplering konstituerer bestyrelsen sig på ny. Bestyrelsen nedsætter efter behov et antal primære udvalg med et bestyrelsesmedlem som formand. Genvalg kan finde sted.

Bestyrelsesmedlemmerne vælges for en 2-årig periode, idet der på lige årstal vælges 3 medlemmer herunder formand og på ulige årstal vælges 2 medlemmer
Endvidere vælges hvert år 2 suppleanter.

De mindst 5 generalforsamlingsvalgte medlemmer af bestyrelsen samt de 2 suppleanter skal desuden have særlig tilknytning til stedet ved enten at være ejer af en opstaldet hest, eller være elev i rideskolen, eller være værge for en ejer af en opstaldet hest, eller være værge for mindst 1 elev fra rideskolen. Er ovenstående tilknytning ikke længere tilstede, udtrædes straks af bestyrelsen.

§ 8.

Bestyrelsesmøder afholdes mindst 4 gange årligt, men i øvrigt efter behov eller på forlangende af mindst 3 bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsen indkaldes skriftlig med min. flg. dagsorden:

1. Godkendelse af referat

2. Meddelelser fra formanden

3. Eventuelt

Alle bestyrelsesbeslutninger tages ved simpelt flertal, se dog § 6A.

Står stemmerne lige, er formandens stemme afgørende og i dennes forfald næstformandens.

For at gyldig bestyrelsesbeslutning kan vedtages, må mindst 2/3 af bestyrelsens medlemmer være til stede og deltage i afstemning. Næst-formanden træder under formandens forfald i dennes sted.

§ 9.

Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed og indkaldes af bestyrelsen.

Den ordinære generalforsamling afholdes i februar måned.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest
4 uger før afholdelse af generalforsamling.

Tiden og stedet for generalforsamlingen skal, tillige med dagsorden og de af

bestyrelsen fremsatte forslag og indkomne forslag, skriftlig meddeles klubbens medlemmer

med mindst 14 dages varsel.

Medlemmer på 18 år og derover har stemmeret og er valgbare til bestyrelsen, hvis de har

betalt kontingent og været medlem af klubben i mindst 3 måneder.

Dagsordenen skal som minimum indeholde følgende punkter:

1 Valg af dirigent.

2 Bestyrelsen aflægger beretning.

3 Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse.

4 Fastsættelse af kontingent.

5 Behandling af indkomne forslag.

6 Valg af bestyrelsesmedlemmer

7 Valg af suppleanter til bestyrelsen.

8 Valg af juniorrepræsentant og juniorsuppleant.

10 Eventuelt.

§ 10.

Regnskabsåret går fra 1. januar til 31. december.

Regnskabet forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse

Det reviderede regnskab skal foreligge senest 8 dage før generalforsamlingens

afholdelse og kan rekvireres af klubbens medlemmer tillige med forslag til budget for det kommende år.

§ 11.

Ekstraordinær generalforsamling indkaldes af bestyrelsen, når denne anser det for nødvendigt, eller når mindst 20 % af de stemmeberettigede medlemmer indgiver skriftlig begæring herom med angivelse af dagsorden.

Der regnes med det senest opgivne medlemstal til Svendborg Kommune ved beregning. I sidste tilfælde skal den ekstraordinære generalforsamling finde sted senest 3 uger efter begæringens modtagelse.

Ekstraordinær generalforsamling indkaldes skriftligt med mindst 8 dages varsel.

§ 12.

Klubbens opløsning kan kun finde sted, når beslutning herom vedtages på to efter hinanden med mindst 14 dages mellemrum afholdte generalforsamlinger. Ved den første af disse generalforsamlinger skal beslutningen om opløsning vedtages med mindst 3/4 af de afgivne stemmer.

Ved den anden generalforsamling kan opløsning vedtages ved simpelt flertal.

 Vedtægterne er godkendt på ordinær generalforsamling d. xx.xx.2013. Ændret på den ordinære generalforsamling d. 22.02.2018 og d. 27.02.2019