Nyheder

Afholdes lørdag d. 7/10 fra kl. 9 på Gartnergårdens Ridecenter, Egsmarken 5, 5750 Ringe.
Kom til en hyggelig dag og prøv kræfter med springning, eller giv din hest en god oplevelse på en fremmed bane – også for begyndere, med trækker, eller helt uden rytter – du bestemmer, hvordan du vil gennemføre. Banen vil være åben for opvarmning i 10 min. imellem klasserne, så din hest kan nå at se og prøve banen, inden det gælder.
Sløjfeklasser - man modtager en sløjfe, hvis man gennemfører banen uden fejlridning, refusion eller nedrivning:
Klasse 1: Bom på jord
Klasse 2: 20 cm
Klasse 3: 40 cm
Klasse 4: 60 cm
Klasse 5: 80 cm
Klasse 6: Kæphest 20 cm
Klasser på tid:
Klasse 7: Kæphest 40 cm
Klasse 8: Senior-kæphest 40 cm for 30+, med vin til vinderne.
Springningen afholdes på udendørs 20x60m fiberbane med opvarmning i to ridehuse. Det er tilladt at starte flere gange i samme klasse. Alle klasser er åbne for både ponyer og heste. Der skal altid bæres ridehjelm, når man er til hest.
Tilmelding senest tirsdag 3/10 på mail til: amberbox@dsa-net.dk og skal indeholde følgende information: Dit navn, hestens/ponyens navn, samt hvilke klasser, du ønsker at deltage i. Obs - mails besvares ikke.
Betaling på 90 kr. for klasse 1-5 (med hest) og 50 kr for klasse 6-8 (kæphest) skal ved tilmelding overføres på mobile pay til 6295KB (Gartnergården springning). Husk at anføre navn på rytteren ved betaling. Din tilmelding er først gældende, når du har betalt.
Tidsplan lægges på vores side på facebook senest fredag aften.
Kontaktperson: Kirsten på tlf. 71783094.
Parkering ved wrapballerne og langs Egsmarken.
Alt ophold og færdsel på stævnepladsen og områderne omkring, sker på eget ansvar. Gartnergården påtager sig intet ansvar for skader på mennesker, dyr eller materiel. Der er ingen adgang i staldene.
Hunde skal føres i snor på stævnepladsen.
Der tages forbehold for eventuelle tastefejl.
Arrangør: Støtteforening for Gartnergårdens Ridecenter
Hold i dag
Instagram
Vi takker vore sponsorer